Historie

Prinsesse Sheila og den glemte stjerne 🌟 

Der var engang, i et rige omgivet af sølvklare søer og skove så grønne som smaragder, en ung prinsesse ved navn Sheila. Hun var ikke som andre prinsesser. Hun brugte ikke dagen på at spejle sig i gyldne spejle eller brodere silkeklæder — nej, Sheila elskede at udforske verden udenfor slottets mure.

Hver aften klatrede hun op i det højeste tårn for at se på stjernerne. Hun kendte dem alle ved navn, og hun syntes, de blinkede til hende, som gamle venner. Men en nat, da hun så mod himlen, opdagede hun noget forunderligt: én stjerne manglede.

"Den plejede at lyse lige der!" udbrød hun og pegede mod det mørke hjørne af himlen.

Næste morgen besluttede Sheila sig for at finde stjernen. Hun tog sin kappe på, snørede sine støvler og tog afsted — uden vogne, uden tjenere, kun med sit mod og en lille lanterne, der altid syntes at lyse lidt klarere, når hun havde brug for håb.

Hun vandrede gennem tågede dale og over iskolde bjerge, indtil hun nåede den glemte skov, hvor solen aldrig trængte helt igennem. Midt i skoven sad en gammel ravn med øjne som rav.

"Jeg søger den mistede stjerne," sagde Sheila.

Ravnen nikkede langsomt. "Stjernen faldt ned i Tidens Sø. Men pas på – kun den, der tør give slip på sin frygt, kan finde den igen."

Uden tøven fortsatte Sheila. Hun fandt søen, hvis vand glimtede som flydende glas. Hun kiggede ned – og dér, på bunden, skinnede den tabte stjerne, svag men stadig levende.

"Jeg må hente den op," hviskede hun.

Hun trådte ud i vandet, og straks følte hun tiden sno sig omkring hende – hun så barndommens smil, gamle drømme, og et glimt af sig selv som dronning. Men hun holdt fast i sit mod og svømmede dybere, indtil hendes fingre rørte den varme, lysende stjerne.

Da hun løftede den op, blev søen stille, og nattehimlen tændtes igen i et hav af lys.

Hun vendte hjem, og riget vågnede til den klareste nat, nogen kunne huske. Og siden den dag blev Sheila kendt som Stjernernes Prinsesse — hun, der ikke blot fandt en tabt stjerne, men også lærte sit folk, at modets lys altid overvinder mørket.